Væggelusene stortrives som aldrig før i København, og det er der mange gode grunde til. På trods af at væggelusen tidligere har været stort set fraværende i Danmark, er væggelusproblemerne for alvor kommet i vækst. Storbyeffekten giver især København problemer med skadedyrene; flere mennesker, globale rejsende, mange ind- og udtjekninger på hoteller og vandrehjem gør at væggelusene let spreder sig via bagage og tøj.

Væggelus elsker storbyer med mange mennesker
Præcis som mange andre storbyer, er København særligt plaget af væggelus, og det har faktisk ikke så meget med bakterier og dårlig hygiejne at gøre. De blodsugende tæger har altid kunne finde frem til mennesker.
De store menneskemængder samt de mange ind- og udtjekninger på hoteller og vandrehjem gør at væggelusene har let ved at sprede sig i København.
Væggelusene spreder sig også globalt, men særligt vestlige storbyer er ramt som aldrig før. Og det kan skadedyrsbekæmperne i København mærke.
Vi oplever meget store problemer i København. Vandrehjem og hoteller er hårdt ramt, og med det stigende antal af globale turister bliver bekæmpelsen af væggelus nok en evig kamp, siger Kim Pedersen, der er områdeansvarlig for skadedyrsbekæmpelse i København

Sengelusen suger blod om natten
Væggelusen gemmer sig i revner og sprækker, særligt i eller nær sengen. Når sengen har fået en ejermand om natten, så suger væggelusen blod i ca. 5-10 minutter.
Nogle vil herefter opleve kløe og bidemærker på fødder, arme, hals og ansigt.
Biddene kan hos nogle personer svulme voldsomt op, mens andre slet ikke mærker dem.
Få mere information om væggelusen
Væggelusen spreder sig via tøj
Væggelusen har været et stigende problem i Danmark siden 90'erne. Når væggelusen skal sprede sig, sker det via vores bagage og tøj, hvorfor billigere flyrejser fik spredt de lyssky dyr til København og videre rundt inden for danske grænser.
Folk rejser meget mere end de gjorde før, og derfor spredes væggelus i dag meget let gennem bagage, navnligt tøj.
Et studie udgivet i tidsskriftet Scientific Report viser at væggelus spreder sig langt mere hvis der er beskidt tøj i rummet.

Kan du undgå væggelus med rent tøj?
Væggelus har en fantastisk lugtesans, som de primært bruger til at finde frem til mennesker. De fortrækker beskidt tøj, fordi tøjet lugter mere af os mennesker, hvilket vil sige at der er føde (vores blod) i nærheden. I praksis er det dog svært at bruge denne viden til at undgå væggelus. Ikke nok med at væggelus er ekstremt dygtige til at overleve ved at tilpasse sig deres omgivelser, så opdager de færreste at de har fået væggelus med hjem.
LÆS OGSÅ: Sådan slipper du bedst for væggelus
Har du mistanke om væggelus?
Såfremt du er lejer, så har du pligt til at melde det til din udlejer. Alternativt kan du altid få en skadedyrsbekæmper til at vurdere om du har fået væggelus i dit hjem.
Det er vigtigt at du anmelder det til din udlejer, så der kan tages hånd om skadedyrene inden for kort tid. Væggelus kan nemlig være ekstremt svære at slippe af med, især når de bevæger sig frit rundt i et større boligkompleks.
Tegn på væggelus:

#væggelus #væggeluskøbenhavn #skadedyrsbekæmpelse #skadedyr