top of page

Sådan slipper du bedst for væggelus i boligen

Opdateret: 14. nov. 2019

Væggelus kan være et ekstremt svært skadedyr at komme til livs, især når de først har skabt sig et godt liv i din bolig. I Danmark får mange boligejere problemer med væggelus efter en ferie, fordi de har været så uheldige at tage dem med hjem fra andre lande og hotelophold. Derfor bør du først og fremmest undgå at tage dem med hjem. Få gode råd til at undgå væggelus, forebygge mod dem og bekæmpe dem, når skaden er sket.



Slip for væggelus i din bolig | MyreExpressen
Slip for væggelus i din bolig – helst inden at skadedyrene er flyttet helt ind


Hvordan undgår du væggelus?


Vi danskere bringer ofte væggelus ind i vores hjem efter en ferie i udlandet eller andre ophold, f.eks. på hoteller og kroer, hvor væggelusene allerede opholder sig. Hvis du vil minimere chancen for at blive inficeret med væggelus, bør du lige bruge et par minutter på at gennemgå dit opholdssted.


Læs også: Hvad er væggelus?


Undgå væggelus ved at undersøge værelset inden du pakker ud:


  • Placer din kuffert væk fra sengen og undgå alle gulvplaceringer

  • Undersøg sengen, stole og gardiner

  • Vær opmærksom på de mest afslørende tegn på væggelus - små blodpletter, små hvide æg og små, sorte ekskrementpletter (se billederne herunder)

  • Skift værelse hvis du har den mindste mistanke



Væggelus, tegn og spor


Her ser du fire afslørende tegn på væggelus. Det første billede illustrerer hvor små væggelus i virkeligheden er. De tre andre billeder er sorte ekskrementpletter, som typisk ses nær sengekante, sofaer og polstrede stole. Væggelus elsker nemlig tekstiler.




Slip for væggelus i dit hjem


Det er de færreste som opdager at de har fået væggelus med hjem fra et ophold. Hvis du har mistanke om at du har opholdt dig på et væggelusbefængt sted, kan du undgå at sprede skadedyrene til dit eget hjem ved at:


  • Gennemgå alle dine genstande (bagage, tøj, tasker osv) for tegn på væggelus

  • Vask alle dine genstande med det samme i en vaskemaskine ved + 50°C eller frys dem ned til ÷ 18°C i et døgns tid eller to.


INFO: Væggelus dør typisk inden for et par timer ved stærk varme eller kulde



Hvordan bekæmper du bedst væggelus?


Hvis væggelusene først har gjort dit hjem til deres, er det ofte meget svært at bekæmpe dem selv. Væggelus er ekstremt dygtige til at overleve, tilpasse sig omgivelser og udvikle resistens over for stort set alt gift. Derfor kræver en effektiv væggelusbekæmpelse ofte at skadedyrene bliver udryddet med professionelle chokvarme- eller chokkuldemaskiner.


Det bedste du selv kan gøre er at identificere problemet:


  • Ryd op, gør rent og skab færre gennemsteder for væggelusene

  • Vask eller frys alle tekstiler ved + 50°C og ÷ 18°C

  • Undersøg møbler (det kan være nødvendigt at smide dem ud)

Når du har identificeret problemet, bør du kontakte en professionel skadedyrsbekæmper. Væggelus kan gemme sig og overleve i alle mørke kroge af din bolig - lige fra kældre og stikkontakte til vandrør og el-installationer.


Få hjælp af en væggelusekspert


OBS: Ved forkert eller utilstrækkelig behandling risikerer du at væggelusene blot jages væk, spredes til andre værelser, rum eller lejligheder.



Væggelus skal meldes til udlejer


Hvis du er lejer i en ejendom og konstaterer væggelus, har du pligt til at anmelde det til udlejeren. Udlejeren skal i følge lejeloven sørge for udryddelsen af væggelusene, da §27 i praksis fortolkes sådan at ejendommen har udryddelsespligt, hvilket typisk dækker over væggelus, kakerlakker, myrer og rotter:


§ 27. Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen og om fornødent ophæve lejeforhold i de i § 93, stk. 1, litra g-i og l, nævnte tilfælde. Bestemmelserne i § 11, stk. 2, og §§ 12 og 13 finder tilsvarende anvendelse på udlejerens overtrædelse af denne pligt.

Derfor er du også forpligtet til at melde om forekomst af væggelus og andre skadedyr, da skadedyrsproblemerne ellers kan forværre sig. Undlader du dette, kan du pådrage dig et betydeligt erstatningsansvar.


Kilde: Bekendtgørelse af lov om leje



 

#væggelus #forebyggelse #bekæmpelse #væggelusguide #råd #tipsogtricks

bottom of page