MyreExpressen har i samarbejde med Kolding Kommune opstillet 12 mekaniske rottefælder omkring Slotssøen, tæt på Koldinghus. Rotteproblemet er nemlig blevet alarmerende stort i Kolding, og derfor har kommunen besluttet at gå den giftfrie vej i bekæmpelsen af skadedyrene.

Effektiv rottebekæmpelse uden gift
MyreExpressen bruger her en rottefælde der tiltrækker rotter og mus ved hjælp af et giftfrit rottemiddel. Når rotten eller musen går op i fælden, aktiveres et stempel som dræber skadedyret hurtigt og humant. Og denne bekæmpelsesmetode er ekstremt effektiv for Kolding Kommune.
"Allerede efter seks dage har vi haft fire dræbte rotter, hvilket skulle være en ret god fangst", siger afdelingslederen i Kolding Kommune, Ole Lauridsen.
Se videoklippet om de giftfrie og effektive rottefælder hos TV SYD
Mekaniske rottefælder har vundet over giften
Skadedyrsbekæmpelsesbranchen har ændret sig drastisk over de sidste par år, fordi Miljøstyrelsen gjorde rottegift forbudt som forebyggende indsats. Udviklingen af nye fælder og rottesikringer blomstrer i øjeblikket, og det har hurtigt vist sig at være fordelagtigt for både naturen, virksomheder og skadedyrsbekæmpere.
Læs også: Hvordan har rottegiften påvirket vores samfund?
MyreExpressens intelligente rottesikringer med 24/7 overvågning har hurtigt vist sig at være mere effektive end traditionelle giftfælder og depoter. Årtiers brug af rottegift har hverken kunne løse samfundets problemer med rotter eller skabt større tryghed for virksomhedsejere.
4 grunde til at de giftfrie rottefælder er bedre:
Tryghed med 24/7 overvågning
Målbare data
Ingen sekundære forgiftninger
Rotterne bliver ikke resistente
#Rottebekæmpelse #Skadedyrsbekæmpelse #Skadedyr #Giftfrirottebekæmpelse #Giftfrirottefælde #Rotter #MyreExpressen #giftfri