Feromoner og antenner er vigtige for et myresamfund

Opdateret: 3. jan. 2019


Antennerne er en vigtig del af myrernes komplekse kommunikationssystem. Nærmest uanset hvilken myreart der er tale om, bruger de deres antenner til at indsamle information og videregive sociale signaler. Feromonerne og antennerne giver myrerne en forbløffende evne til at kommunikation med hinanden - helt uden at sige et eneste "ord".



Myrens avancerede kommunikations-antenner

Myrenes kommunikation

Myrerne kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske stoffer, de såkaldte feromoner. Når en myre finder en madkilde, typisk bestående af søde sager, efterlader den et feromonspor til andre myrer, og disse spor kan kun opfattes via myreantenner. Det er afgørende for myrernes kolonier at denne kommunikation finder sted, fordi det:


  • Er med til at sikre myretuen mod fjender

  • Er med til at afgøre hvilke arbejdsgrupper myrerne tilhører

  • Er med til at videregive oplysninger om myrernes sundheds- og ernæringstilstand

  • Er med til at afholde arbejdermyrerne fra at opfostre nye dronninger

Myredronningen udskiller et ganske særligt feromon, der sørger for at arbejdermyrerne kun fokuserer på hende. Hvis dette ikke var tilfældet, eller myrerne ikke var i stand til at opfatte dronningens feromon, ville arbejdermyrerne begynde at opfostre en ny dronning, og derved ville det eksisterende myresamfund gå under.


Læs om de mest almindelige myrer i Danmark


Myredronningens antenner

De karakteristiske myreantenner

Myreantennerne kan, præcis som det ses hos andre insekter, både give oplysninger om intensitet og retning af feromoner og andre lugte, fordi følehornene sidder parvis. Således bliver de brugt til at navigere og lugte med.

Myrer er meget renlige insekter. De stopper ofte op for at børste deres ben eller antenner, og især sidstnævnte er de meget omhyggelige med at at rense. Se bare følgende video.

Myrerne er uden tvivl klar over hvor vigtige deres antenner er for deres plads i myresamfundet, og det faktum bliver de færreste nok overraskede over. Præcis som vi mennesker godt ved hvor vigtige vores sanser og kropsdele er for vores trivsel, ligeledes gør myrerne.

Selvom der er meget som vi endnu ikke helt forstår vedrørende myrernes kommunikationssystem, så er vi ret sikre på at feromoner og antenner er med til at give os svarene.

Følg os her på siden eller via vores sociale kanaler, for mere information om myrernes verden. Du kan også læse om vores tilgang til myrebekæmpelse her.


#Myrer #Myrebekæmpelse #Myrebo #myresamfund #myreantenner