Mus i Danmark
Får man i Danmark besøg af mus i huset, er der næsten altid tale om husmusen (Mus Musculus) eller halsbåndmusen (Apodemus flavicollis). Rødmusen og markmusen holder sig for det mest udenfor, hvor sidstnævnte kan været et problem for dansk skovbrug.
Det er dog i langt de fleste tilfælde husmusen eller halsbåndsmusen der står bag invasioner af kornmagasiner, pakhuse og lagre, hvor fødevarer risikerer at blive inficeret af ekskrementer og urin, hvilket indebærer en smittefare. Derudover gnaver musene – præcis ligesom rotterne – i elinstallationer og frembære ildebrande.
Fakta
-
Husmusen bliver ca 9 cm lang + halen
-
Halsbåndsmusens krop og hoved bliver 12 cm langt, hvor halen er endnu længere
-
Mus har spredte, korte hår på halen
-
Husmusen ses hele året rundt og er almindelig i hele Danmark
-
Halsbåndmusen er sjælden i Vestjylland, på større og mindre øer
-
Husmuse kan formere sig året rundt, og de får op til 6 kuld med 4-8 unger
Husmus
Husmusen er en gnaver i familien af ægte mus. Den er helt almindelig i hele landet og findes i to typer. Fælles for begge husmustyper er deres grålige farve, lange og skælklædte hale og store ører. De betragtes dog som to selvstændige underarter – den lyse husmus (Musculus musculus) og den mørke husmus (Musculus domesticus)
Hvad adskiller de to typer husmus?
-
Lys husmus: Udbredt i det meste af Danmark
-
Mørk (ensfarvet mørkegrå) husmus: Udbredt i Sydjylland nær trekantsområdet
I sommerhalvåret finder du mange husmus i haver, parker og på marker. Dog holder de sig altid tæt på bebyggede områder. I midten af august til slutningen af september søger musene indenfor (kun ganske få husmur forsøger at overvintre udendørs.
Skade fra husmus
Husmus kan gøre stor skade hvis de får lov til at foremere sig året rundt indenfor. I bygninger kan husmusen få op til 6 kuld med 4-8 unger i hvert. I disse tilfælde vil skaderne være betydelige – især på lagre, pakhuse og ved kornmagasiner – fordi musene forurener og ødelægger ekstremt meget.
Halsbåndsmus
Halsbåndmusen adskiller sig en del fra husmusen, både i størrelse, farve, udbredelse og levevis. Den ligner til forveksling skovmusen, som dog ikke har det karakteristiske halsbånd.
Kendetegn på halsbåndsmusen:
-
Halsbåndsmusen er mørke- eller gyldenbrun på oversiden og kridhvid på undersiden
-
Halen er noget længere end resten af musen
-
Brunt hals(bånd) foran forbene
-
Store ører og øjne
-
Forveksles ofte med rotten pga. dens størrelse
Halsbåndsmusen er sjælden i Vestjylland og på en del større og mindre øer. Musen holder for det meste til i skove, men ses også i parker og haver.
I modsætning til husmusen, bliver halsbåndsmusen ude i det fri hele året rundt. Hvis musen bevæger sig indenfor, sker det typisk først engang i november, hvor de i givet fald har opbrugt deres fødeforråd. Og selvom musen først yngler når den er udenfor igen, kan den hurtigt skabe problemer indenfor.
Rødmus
Rødmusen hører til familien af studsmus. Musen er et af Danmarks mest almindelige pattedyr og udbredt i det mest af Europa og Vestasien.
Kendetegn på rødmusen:
-
Rødbrun ryg
-
Korte ører
-
Kropslængde på 8-13 cm
-
Lille hale (rødmusens hale er på størrelse med halvdelen af kroppen)
Modsat husmusen og halsbåndsmusen, så er rødmusen meget sjældent et problematisk skadedyr; den trænger næsten aldrig ind i huse, lagre og boliger.
Rødmusen holder til i skove med mange hyldebuske. Den foretrækker planter, men kornprodukter, agern, frø og nødder spiser den også gerne.
Markmus (Microtus agrestis)
Trods sit navn, opholder markmusen sig ikke særligt meget i nærheden af åbne marker. Musen foretrækker skovlysninger og fugtige naturområder med god græsvegetation.
Kendetegn på markmusen:
-
Korte ører, hale og ben
-
40 til 50 gram
-
10 til 14 cm fra snude til halerod
Markmusen kan skabe problemer for dansk skovbrug i vinterhalvåret – musen gnaver barken af nyplantede træer, som får træerne til at dø ud.