Muldvarpe (Talpa europaea)

Den europæiske muldvarp (Talpa europaea) findes stort set over hele Danmark. Muldvarpen er mest udbredt de steder hvor skove, enge, græsmarker, moser og heder forefindes, hvilket tydeligt ses på antallet af muldvarpeskud. Arten er dog ikke udbredt på øer som Bornholm, Samsø, Læsø og Møn. 

 

Muldvarpe er specialister i at leve i underjordiske gange, hvor de både hviler, sover, yngler og finder føde. Disse gangsystemer er normalt kun beboet af en enkelt muldvarp, og ubudne gæster jages bort. Hannen må således grave gange i yngleperioden, som skaber forbindelse til hunnens gangsystem. Muldvarpen får ét kuld muldvarpeunger om året, som efter 10 uger i moderens gangsystem forlader reden og danner hver deres eget gangsystem.

Fakta

  • Muldvarpe bliver 11 til 16 cm lange

  • Vejer 70 til 130 gram 

  • Muldvarpehunnerne er typisk mindre end hannerne 

  • Deres øjne er meget små og helt gemt bag deres pels

  • Muldvarpepelsen er typisk set som mørkegrå, men der er stor variation (fra hvid og lysegrå til guldbrun og sort)

  •  Muldvarpen får ét kuld unger først på sommeren, hvor hver hun får ca. 4 unger

Mosegrise eller muldvarp?  

Mosegrisen (Arvicola amphibius) forveksles ofte med muldvarpen (Talpa europaea), da begge arter laver jordskud/muldskud - bedre kendt som muldvarpeskud. Muldvarpen er dog et pattedyr i ordenen insektædere, hvor mosegrisen er i familie med studsmusene. Men selvom mosegrisen er en studsmus, bliver den ofte kaldt for vandrotte på grund af sin lange rottelignende hale og formidable svømmeevne.

Er der tale om mosegriseskud eller muldvarpeskud?

Muldvarpeskud er større og knap så uregelmæssigt fordelt på jordoverfladen ift. mosegriseskud. Hvis der i sommerhalvåret ses åbne huller mellem muldskuddene, kan man godt regne med, at der er tale om mosegriseskud; mosegrisen lever nemlig på denne årstid af grønne plantedele. Muldvarpen bevæger sig normalt kun op til jordoverfladen on natten, hvor den lukker muldvarpehullet igen, når den atter bevæger sig ned under overfladen. Og i modsætning til mosegrise, bliver der ikke efterladt gnav på planter og rødder af muldvarpe.

Hvordan bekæmper man effektivt muldvarpe og mosegrise?

Bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise er ikke nogen smal sag. De bekæmpes bedst med fælder, som anbringes i dyrenes gange under jorden. Derudover kan skadedyrene bekæmpes med giftgas, men eftersom deres gangsystemer er meget åbne, er gassens virkeevne ofte utilstrækkelig.

 

Bekæmpelsesmetoden ved hjælp af giftgas egner sig kun til større arealer, hvor al beboelse befinder sig i god afstand fra området. Derfor er den rigtige skadedyrsbekæmpelse ofte afhængig af den konkrete situation, og bør vurderes af professionelle skadedyrsbekæmpere.

Hvorfor er mosegrise og muldvarpe ikke kun skadedyr?

Mosegrise og muldvarpe bør kun bekæmpes de steder, hvor de er til skade og gene. De muldskudsgravende dyr er nemlig på trods af deres klassifikation som skadedyr også, i et vist omfang, nyttedyr. Muldvarpens gange skaber luft til vegetationens rødder i skoven og mosegrisen er et godt byttedyr for flere af vores rovdyr. Altså bør disse skadedyr ikke bekæmpes uden omtanke, selvom bekæmpelsen ikke anses for at være en trussel mod mosegrisens eller muldvarpens eksistens.